KRONISK SYGDOM

 

ÅRSKONTROL:

Hvis du har en kronisk sygdom er det hensigtsmæssigt at du en gang om året kommer til det lægebesøg, vil kalder årskontrol.  På den måde kan både du og din læge løbende følge med i udviklingen af din sygdom. I forbindelse med årskontrollen vil lægen tage stilling til din medicinske behandling og udfærdige recepter til et år og i aftaler hvor mange kontroller og anden behandling du eventuelt har brug for i løbet af det kommende år. Alt efter din sygdom.

En del patienter skal inden årskontrollen møde hos sygeplejersken til visse undersøgelser, som fortæller om status på sygdommen. Som patient kan du forberede dig på årskontrollen ved at medbringe den medicin du tager eller en nedskrevet liste.          

Vi anbefaler, at både du og lægen denne ene gang om året fokuserer på den kroniske sygdom. Spørgsmål vedrørende andre ting bør henlægges til en særskilt konsultation en anden dag.

Eksempler på kroniske sygdomme:

  • Medicinske sygdomme, fx diabetes eller stofskiftelidelse
  • Lungesygdomme: fx KOL eller astma
  • Angst, depression eller ADHD
  • Hjerte- eller karsygdom: Fx forhøjet blodtryk, tidligere blodprop, hjertesygdom eller  hjerteflimmer